Resultatet er overbevisende og befriende fjernt fra de voldsomt mættende og overgjorte Gigondas og Châteauneuf-du-Pape vine, som vinadvokaten Robert Parker i sine velmagtsdage yndede at rose til skyerne. I stedet liflig, imødekommende, sværmerisk omfavnende og trods fylden farlig let at drikke, med noget nær en optimal blanding af saftige røde bær, sød tobak, besnærende krydret garrique og smeltende tanniner.