Chateau du Coing, Muscadet Sévre et Maine Sur Lie 2020

Spar op til 20.85 kr.
Ved 6 stk. 118.15 kr.
Ved 1 stk. 139.00 kr.
Bliv medlem
Optjen 5% i rabatpoint på dine køb.

Chateau du Coing, Muscadet Sévre et Maine Sur Lie 2020

Chateau du Coing, Muscadet Sévre et Maine Sur Lie 2020

Serveringsforslag

Lys fisk
Skaldyr

Om produktet

Denne Muscadet er skabt på frugten fra nogle af de bedst eksponerede parceller mellem Sèvre og Maine i kælderen på Château du Coing de Saint-Fiacre, hvor Véronique og Aurore Günther-Chéreau danner et af Frankrigs stærkeste mor/datter teams. Let, helt klassisk, forfriskende og charmerende Muscadet, som nærmest er farlig nem at drikke.

Vinstokkene er op til 70 år gamle, høsten er manuel, og vinen er traditionelt fremstillet. Det vil sige, at alle stilke fjernes inden druerne presses og mosten ved hjælp af tyngdekraften løber ned i de rustfri ståltanke i kælderen. Her får mosten lov til at sætte sig i 48 timer inden bundfaldet fjernes og den alkoholiske fermentering sættes i gang. Herefter hviler vinen ”Sur Lie” sammen med gærresterne uden omrøringer eller anden form for manipulation frem til tiden efter Påske hvor mor og datter begynder at smage sig frem til det helt rette tidspunkt for aftapningen på flaske.

Der er tale om en meget nænsom fremstillingsproces, som bevarer en smule kuldioxid i vinen, som de første år betyder, at vinen skænkes med bittesmå perler, og selv efter adskillige års modning vil man stadig fornemme en lille ekstra sprødhed som pirrer i munden. Vinnydere, som ikke er blevet belært om hvad ægte Muscadet Sur Lie handler om, vil ofte opfatte dette som fejl, men nej da. Det er en del af vinens DNA, og sammen med den høje syre fra druen Melon-de-Bourgogne skaber den uforstyrrede modning "Sur Lie" vine, som kan bevare deres friskhed i både 5 og 10 år efter høsten. Besøger man Véronique og Aurore Günther-Chéreau vil man således kunne smage vine fra 1990'erne, som stadig er forbløffende vitale.

En charmerende, diskret blomstrende og livlig vin, som bliver løftet frem af sprøde æbler og pærer, saftig læskende citrus og udtalt mineralitet. Et forrygende match til østers, men glem alt om de store ferske danske. Det klassiske match er de små salte østers fra bankerne ved Moëze-Oléron eller fra Bassin d'Arcachon lidt længere sydpå. Så hvis du sidder i strandkanten med Véronique og Aurore’s Muscadet på en lille taverna hvor østersfiskerne åbner dagens fangst lige så hurtigt, som du kan bøje nakken, er himlen nær!

Anbefalinger

Grønne vine

Frisk & aromatisk
Vine med stor friskhed og sprød syre, som suppleres af et tydeligt aromabillede. Vinene er lette, saftige og fungerer godt til lette retter med fisk, skaldyr og vegetariske alternativer. Grønne vine kommer typisk fra kølige vinområder.
Aromaer Æbler, pærer, melon, kvæde, passionsfrugt, stikkelsbær, blomster, græs, hvide ferskner, hvid peber, lime, citron og mineraler.
Vinområder Tyskland, Norditalien, Alsace, Loire, Chablis, Rias Baixas, Vinho Verde, Østrig og Chile.
Druer & typer Riesling, Sauvignon blanc, Albariño, Pinot grigio, Pinot blanc, Sylvaner, Grüner veltliner, Chenin blanc (loire) og Torrontes.