Domaine Franck Chavy, Morgon Sans Sulfite 2021

Spar op til 15%
Ved 6 stk. 175.95 kr.
Ved 1 stk. 207.00 kr.
Bliv medlem
Optjen 5% i rabatpoint på dine køb.

Domaine Franck Chavy, Morgon Sans Sulfite 2021

Domaine Franck Chavy, Morgon Sans Sulfite 2021

Om produktet

Dette er den svovlfri Morgon fra Domaine Franck Chavy, der holder til i Régnié-Durette. Franck Chavy er som vinmager observant og nysgerrig, og hans mantra er, at hvis man som vinmager ikke prøver at skubbe til grænserne for, hvad man tror, der er muligt, så kan man lige så godt slå op i banen og sælge sine druer til kooperativet. Han fører dagbog over hver eneste lille justering, han foretager så han kan udvikle på det der fungerer, og han sammenligner sig selv med kokken på en restaurant og siger: "hvis kokken kreerer de samme retter år ud og år ind så mister gæsterne langsomt interessen, men hvis kokken derimod investerer sig selv og udvikler velsmagen på tallerknerne, så bliver gæsterne ved med at vende tilbage".

Innovation og kreativitet og deraf følgende nye vine på programmet er derfor ikke et særsyn, men en selvfølge på Domaine Franck Chavy, og senest har han vundet fornyet respekt for den nærmest fraværende flaskevarians i denne Morgon, som nu for 3. gang er produceret og tappet helt uden tilsætning af svovl. Der er tale om manuel høst fra de samme parceller, som leverer frugten til Franck Chavy’s øvrige cuvéer fra Morgon heriblandt den Morgon "élevée en fût de chêne", som blev fejret som “Meilleur Gamay du Monde” ved den for vinbønderne i Beaujolais prestigefyldte "Concours International du Gamay", der blev afholdt for 6. gang i Lyon i februar 2019 

Der er tale en manuel høst, hvor Franck Chavy bliver godt hjulpet af et hold af høstarbejdere, som vender tilbage år efter år, også selvom Covid-19 pandemien bød på forhindringer for dem, som kom rejsende fra øst. Franck Chavy går meget op i den phenoliske modning af druerne, og han betaler gerne for et par dages lediggang blandt løsarbejderne, hvis han til gengæld før den perfekte frugt hjem i kælderen. Alle stilke fjernes forud for gæringen, der startes i lukkede tanke uden fremmede gærstammer og andre kunstgreb, og Franck Chavy praktiser en længere maceration end flertallet, fordi han ikke blot efterstræber gæringens primære aromaer, men også den dybde, finesse og tanninske kompleksitet, som skind og kerner gemmer på. Så der hvor de fleste ville have ladet vinen løbe fra bundfaldet fortsætter Franck Chavy med fodtramp og omrøringer (Pigeage) i adskillige dage inden vinen får fred og modner 8 måneder tanken frem mod en ilt fri aftapning uden klaring, filtrering eller tilsætning af svovl.

En mørk meget frisk og meget voluminøs Morgon med en forførende aromatisk kompleksitet, som opleves i konstant udvikling efterhånden som vinen får lov til at udfolde sig i meget gerne store glas.  Masser af hindbær, kirsebær, kirsch, sågar fersken og efterhånden mere rund og mere sødmefuld i sin profil. Udviklingen i glasset er i sig selv en oplevelse, og dekantering ville her være direkte syndigt.

Franck Chavy mener selv at fraværet af svovl giver en forstærket terroir-effekt, og for ham giver det ekstra benarbejde de sidste dage af macerationen derfor ekstra god mening i de svovlfri vine.

Serveringsforslag

Fjerkræ
Lyst kød
Mørkt kød
Tapas

Anbefalinger

Pink vine

Let & frugtig
Vine som er frugtige og letdrikkelige med en frisk syre. Pink vine har et feminint og elegant udtryk. Frugtprofilen er domineret af røde bær og eventuelle indslag fra fadlagring. Server til kraftige vegetariske retter, fjerkræ eller svinekød. Pink vine kommer fra områder med moderat til køligt klima.
Aromaer Jordbær, kirsebær, hindbær, rabarber, moreller, lakrids, vanilje og kokos.
Vinområder Piemonte, Veneto, Toscana, Sicilien, Tyskland, Alsace, Loire, Sydafrika, Chile, Californien, Australien og New Zealand.
Druer & typer Pinot noir, Barbera, Grenache, Valpolicella og Sangiovese.