Om produktet
Pascal Prunier-Bonheur har en del marker i de mindre (og mindre kendte) byer i nærheden af vinhuset - en af dem er Monthélie, som ligger midt mellem Meursault og Volnay. Og ikke ulig nabobyen Volnay er det her Pinot Noir der dominerer i en elegant, let og frisk version.
Server ved 14-16°C i store rødvinsglas. Drik til udbenet vagtel med svampefyld eller bløde oste som Brie.
Her er der masser af det ægte Bourgogne i glasset - lyse kirsebær, en smule skovbund og læder i duften - let og frisk syre og beherskede tanniner gør det til et delikat glas vin, som er rustikt uden at miste elegance.
Vinen lagrer 12 måneder på fad, hvoraf 10-20% er nye.