Om produktet
En elegant, delikat og luftig vin med kun 11% alkohol. Smagsrig men rank og letbenet i sit udtryk. Restsukker og vinsyre er på samme niveau: godt 8 g. / l. så udtrykket er absolut tørt. Sprælsk citron, æble og undermoden abrikos samt et pift af blomst og stenet krydderi er hyppige kommentarer til vinen. Spillende syre hele vejen. En fin forening af nærmest vægtløshed og en masse karakter. Håndhøst, naturlig gæring og 5 mdr. i ståltank på gærresterne. Ingen filtrering. Biodynamisk og vegansk.