Barale Fratelli, Barolo Castellero 2018 Øko

Spar op til 25%
Ved 6 stk. 449.00 kr.
Ved 1 stk. 598.00 kr.
Bliv medlem
Optjen 5% i rabatpoint på dine køb.

Barale Fratelli, Barolo Castellero 2018 Øko

category label Øko

Barale Fratelli, Barolo Castellero 2018 Øko

Vores vurdering

Skøn, elegant men frem for alt super kompleks Barolo i en fremragende årgang fra Barale Fratelli!

Om produktet

Barales mest elegante Barolo laves af økologisk dyrkede druer fra Castellero-marker, der med sydvestvendte skråninger modtager ekstra varme og energi fra eftermiddagens og aftenens hyppige solskinstimer - ideelt til at lave stor Barolo.

Som altid for denne vin er druerne håndhøstede, og vinen er herfra fremstillet på traditionel vis med gæring i 50 hl. fade efterfulgt af 3 års modning i mellemstore (15-30 hl.) gamle egefade. Over den tid bundfældes en del gærrester og andre uønskede partikler. Dermed er aftapningen foregået uden yderligere filtrering eller klaring.

Efter nok et år i flasken inden frigivelsen står vinen smukt med Nebbiolos klassisk granatrøde farve og orange-brune kant. Ikke mindst kommer en vældig og bredt favnende aroma, der kommer forbi tørrede roser, modne røde bær, rust, skovbund, mint og tobak på sin vej. 

På tungen følger bastante men fløjlsbløde tanniner, en tillokkende frugtsødme og en saftig, relativt høj frugtsyre, der gør totaloplevelsen friskere og også lidt slankere end i Barales anden enkeltmarksbarolo, Bussia.

Eftersmagen er lang, fyldig, elegant og arketypisk Barolo.

Vi anbefaler at drikke denne seriøse Barolo til steg af okse, vildt med morkelsauce eller til intense braiseringer med svampe, rodfrugter og urter.

Stor Barolo som dette kan lagre i op til 25 år, men skulle tålmodigheden slippe op allerede inden for de næste par år, foreslår vi at dekantere den i 2-3 timer før servering - helst ved 16-18 grader. 


95+ point - Robert Parker's Wine Advocate, juni 2022 (årgang 2018)

"I am very taken with this new release from Barale Fratelli. The certified organic 2018 Barolo Castellero shows a hint of bright cherry that pops up from a classic or traditional bouquet with austere background notes of crushed flower, orange peel and rusty nail. I like that the wine pulls in multiple directions aromatically. This makes for a lot of movement and fluidity in terms of bouquet. This is a nicely etched and well-crafted Barolo that offers its fair share of contrasts and unexpected surprises, including an outright salty finish. Only 3,773 bottles were made, and I recommend you find one for your cellar collection."

Serveringsforslag

Bøf på grillen
Lyst kød
Mørkt kød
Vildt
Fuglevildt

Anbefalinger

Brune vine

Kompleks & intens
Vine med stor intensitet, dybde og kompleksitet. Vinene har mange lag i deres aromabillede og en kombination af kraft og kompleksitet, der er opnået grundet alder eller lagringstid på fade. Server til kraftige retter med oksekød, lam eller svin. Brune vine kommer fra hele verden og er ofte de ypperste, som vinproducenterne kan præstere. Brune hedvine gør sig godt til ostebordet eller kraftige desserter.
Aromaer Solbær, brombær, sorte kirsebær, blommer, blåbær, peber, tobak, kaffe, skovbund, stald, blod, røg, chokolade, vanilje og kokos.
Vinområder Bordeaux, Sydrhône, Nordrhône, Rioja, Ribera del Duero, Amarone, Australien og Californien.
Druer & typer Syrah, Cabernet sauvignon, Merlot, Cabernet franc og Tempranillo.