Sylvain Debord, Meursault 2020

Spar op til 22%
Ved 2 stk. 729.00 kr.
Ved 1 stk. 939.00 kr.
Bliv medlem
Optjen 5% i rabatpoint på dine køb.

Sylvain Debord, Meursault 2020

Sylvain Debord, Meursault 2020

Vores vurdering

Lækker Meursault med fylde, koldt smør og flot syre. En Meursault hvor alt sidder, hvor det skal!

Om produktet

Ahhh, Meursault... I manges øjne den ypperste kommune, når de skal beskrive den fylde og storhed, der har gjort Chardonnay til verdens mest eftertragtede hvidvinsdruer. Og til det må vi bare sige: I Sylvain Debords nøjsomligt dyrkede, sprøjtefri Meursault sidder alt, hvor det skal!

I kælderen lader Sylvain de vilde gærtyper fra druerne og deres omgivelser udføre arbejdet med at forvandle druemost til vin. Gæringen finder i øvrigt sted i primært neutrale barriques, og her bliver vinen så liggende sur-lie på bærmen halvandet års tid eller indtil den vurderes færdigmodnet. De fleste år holder Sylvain Debord sig helt fra at omrøre gærresterne, ja faktisk skal den bare lades i fred og af sig selv opbygge sin struktur og kompleksitet i det tempo, det nu engang tager og hvor den selv kan følge med.

Når vinen langt om længe er aftappet (ufiltereret), frigivet og har fundet vej op i vinglasset, er det således med en mesters overblik og dragende facon:

I næsen hersker noter af modne gule frugter, sitrende frisk citronskal, ferske og ristede nødder samt den fineste blomsterhonning bag et gennemsigtigt, let reduktivt gardin af nystrøget tændstik og regnvåde mineraler.

På tungen er vinen på én gang knviskarp og klassisk Meursault-fyldig takket være en sitrende frisk syre, der hele tiden holder den fyldige og cremede krop oppe i en rank og fattet statur. Eftersmagen er intens og langstrakt med med en kølig mineralitet, der giver en lang og tilfredstillinde fornemmelse i lang tid efter den sidste tår.

Prøv Sylvain Debords skønne Meursault til fisk og stegte skaldyr eller til elegante retter med fjerkræ eller gris.

Serveringsforslag

Fed fisk
Lys fisk
Fjerkræ
Skaldyr

Anbefalinger

Gule vine

Cremet & rank
Vine med en cremet mundfølelse og frisk bagvedliggende syre. Et aromabillede, der domineres af modne gyldne frugter og indslag fra fadlagring. Ofte vine i den høje kvalitetsklasse. Vinene serveres til cremede retter med fisk eller fjerkræ. Gule vine kommer typisk fra kølige vinområder.
Aromaer Gule æbler, ananas, mango, modne ferskner, citronskal, æblekage, appelsiner, smør, yoghurt, nødder, brioche og vanilje.
Vinområder Bourgogne, Champagne, Oregon, New Zealand, Sydafrika, Washington og Norditalien.
Druer & typer Chardonnay (fadlagret), Albariño, Pinot gris og Chenin blanc (Sydafrika).