Lys i takt med tidsånden og delikat nærmest diskret kamilleblomstrende inden en salt brise af snart modne jordbær, tranebær, ribs og små syrlige vingårdsferskner kommer drivende. Udtryksfuld med en dejlig cremet tekstur, som næsten skjuler, hvor let den egentlig er.
En fin aperitif og et velkomment alternativ til de mange rosévine, der bliver efterladt med større eller mindre mængder af restsødme for at dække over skavankerne.

