Om produktet
Dette er den meget aromatisk og superraffineret Côte Rôtie fra Maison Tardieu-Laurent hovedsageligt skabt på druer høstet fra omkring 50 år gamle vinstokke på det superlative Lieu-Dit “Lancement”, der er et af de stejleste og bedst eksponerede parceller på Côtes Brune. Ved siden af moderne kloner af Syrah vokser her også den gamle meget parfumerede Syrah slægtning "Serine", som flere og flere producenter - her i blandt Michel Tardieu - nu er ved at genopdage og benytter fremfor den grønne drue Viognier.
Vinen er fremstillet hos en ”hemmelig” producent i det nordlige Rhône hvor Michel Tardieu sammen med vennen, den berømte konsulent og vinmager Philippe Cambie i detaljer drøfter med producenten hvorledes vinstokkene skal kultiveres, hvornår druerne skal høstes og hvorledes de skal forvandles til vin, hvilket i 2018 førte til at man valgte udelukkende at gå med hele drueklaser. Og ikke nok med det: Michel Tardieu leverer også de fade, som vinene efterfølgende skal modne i, og som noget ganske særligt flyttes fadene i februar måned til Tardieu-Laurents kældre i Lourmarin. Vinen er sammenlagt modnet 12 måneder i nye og en gang brugte 228-liters fade fra Allier og Tronçais samt 12 måneder i foudre inden den er tappet på flaske uden klaring eller filtrering.
Michel Tardieu var under vejs spændt på, hvorledes alting skulle falde ud og beskriver 2018-årgangen som både ”mærkelig og paradoksal”. 2018 er da også en af de mest heterogene årgange siden 1960'erne. Et voldsomt et sygdomspres i løbet af vækstsæsonen krævede et antal timer ude blandt vinstokkene, som mange af vinbønderne simpelthen ikke var i stand til at mønstre, men dem der kom i mål med forebyggelse og bekæmpelse kunne til sidst glæde sig over at de druer de havde ladt tilbage kunne nyde godt af en smuk september måned og at vejrforholdene under høsten nærmest var perfekte, således at druerne kunne plukkes på det optimale tidspunkt.
Michel Tardieu er god til kort og fyndigt at sætte ord på oplevelsen som er i vente. Om denne Côte Rôtie 2018 noterer han: “Extreme ripeness, phenomenal concentrations. And, yet, no imbalance, but, on the contrary, a distinct nobility... Future superlative Classic!”