Vinen skænkes med en for Pinot Noir relativt stor farveintensitet og selvom den nu har været i flasken i et par år er de søde krydrede noter fra fadene fortsat i front både i næse og mund. Det er derfor en god ide lige at plaske vinen på en karaffel inden den skænkes således at der bliver mere plads til frugten, der anføres af sorte kirsebær.

Ganske fyldig, men på ingen måde voldsom. Bare varm og stadig mere aromatisk efterhånden som den får lidt tid i glasset og til sidst nærmest silkeagtig når tanninerne slipper vinen fri. Ikke videre burgundisk og heller ikke særlig piemontesisk, men bestemt Ghisolfisk.