Weingut Würtzberg, Riesling Saar Gutswein Trocken 2021

Spar op til 15%
Ved 6 stk. 105.40 kr.
Ved 1 stk. 124.00 kr.
Bliv medlem
Optjen 5% i rabatpoint på dine køb.

Weingut Würtzberg, Riesling Saar Gutswein Trocken 2021

Weingut Würtzberg, Riesling Saar Gutswein Trocken 2021

Om produktet

Den nu 27-årige vinmager Felix Heimes kom til så sent som i 2016, da hans forældre tog over efter Dr. Jochen Siemens og omdøbte ejendommen med de stejleste skråninger ned mod Saar-floden til Weingut Würtzberg, men den hidtidige vinmager Franz Lenz er blevet på posten, og da han har skabt klassevine langs Saar i mere end 40 år, er der garanti for kontinuitet. Sammen med Felix og den meget investeringslystne familie leder han nu på vejen frem mod sit otium efter intet mindre end det exceptionelle. Og det nye projekt er kommet smukt fra start. Weingut Würtzberg er allerede stormet ind i de førende tyske vinguides, og i november 2019 har James Suckling også været forbi og blandt andet begavet 2019-årgangen af denne Riesling med 89-point. Og det er - skulle vi hilse og sige - en høj rating til en såkaldt "Gutswein".

Her er vi så nået frem til 2021 - den 6. årgang under det nye regime - og nok engang er det en årgang hvor Felix fik hjælp af Franz indgående kendskab til vinstokkene på de stejle skråninger både med hensyn til valg af beskæringstidspunkter og planlægning af høsten.

Denne Riesling Trocken er signaturvinen hos Weingut Würtzberg. Den er skabt på frugt fra Serriger Antoniusberg og parceller på Serriger Herrenberg, der er høstet i de første uger af oktober for at sikre, at den karakteristiske sprøde Saar-syre stadig kunne fornemmes, og for at sikre, at de tørre vine ikke blev for alkohol tunge. Høsten er manuel og druerne transporteres op til vingården i små plastkasser hvor der sker en sortering inden alle stilke fjernes og druerne presses. Herefter ledes den frit løbende most direkte ned i rustfri ståltanke uden anvendelse af pumper hvor gæringen langsomt går i gang uden tilsætning af fremmede gærstammer og gærer op til 12% og en restsødme på 7g.

Forfriskende næse med herlige noter af pære, pink grape og stikkelsbær. Aromatisk med legesyg citrus og mineralitet, ikke knastør, men til gengæld med en herlig saftig fornemmelse hele vejen igennem. Saar vinene berømmes ofte for deres markante underliggende syre, men sådan er det ikke helt hos Würtzberg. Her er det bar mildt og sorgløst, og vinen glider så ubesværet hen over tungen, at det er svært ikke at blive en lille smule lykkelig!

Vidunderlig som aperitif. Oplagt på kortet på enhver sushi restaurant, en herlige legekammerat i det salte køkken og ikke mindst fin altid at have på køl for tænk nu hvis...

Serveringsforslag

Lys fisk
Skaldyr
Sushi

Anbefalinger

Grønne vine

Frisk & aromatisk
Vine med stor friskhed og sprød syre, som suppleres af et tydeligt aromabillede. Vinene er lette, saftige og fungerer godt til lette retter med fisk, skaldyr og vegetariske alternativer. Grønne vine kommer typisk fra kølige vinområder.
Aromaer Æbler, pærer, melon, kvæde, passionsfrugt, stikkelsbær, blomster, græs, hvide ferskner, hvid peber, lime, citron og mineraler.
Vinområder Tyskland, Norditalien, Alsace, Loire, Chablis, Rias Baixas, Vinho Verde, Østrig og Chile.
Druer & typer Riesling, Sauvignon blanc, Albariño, Pinot grigio, Pinot blanc, Sylvaner, Grüner veltliner, Chenin blanc (loire) og Torrontes.