Denne Riesling Blauschiefer feinherb er i den såkaldte VDP. terminologi (familien er endnu ikke blevet inviteret indenfor hos de tyske Prädikatsweinguter, men deres vinmarker er) en 1. Lage vin, idet frugten udelukkende kommer fra det syd-sydvestvendte Serriger-Herrenberg, nærmere bestemt fra parceller midt på skråningen mellem 60 og 140 meter over Saar-floden, hvor kvartsit og blå skiffer farver jorden i en gråblå nuance. Frugten plukkes i 2 omgange, først en af de første dage i oktober og så igen et par uger senere for at få endnu mere sukker at gøre godt med, og druerne er naturligvis plukket manuelt. Andet er umuligt da skråningen rejser sig med en stigning på op til 63%.

Druerne transporteres op til vingården i små plastkasser, hvor der sker en sortering inden alle stilke fjernes og druerne presses. Herefter ledes den frit løbende most direkte ned i rustfri ståltanke uden anvendelse af pumper, og her går gæringen langsomt i gang uden tilsætning af fremmede gærstammer og gærer op til 12,5% alkohol og en restsødme, der i det tidlige forår fikseres omkring 15 g. pr. liter til det udtryk, som tyskerne så rammende kalder ”feinherb”. Herefter følger 10 måneder sammen med gærresterne inden vinen tappes.

En mild Riesling som med sine fine krydrede noter både charmerer og imponerer. Den lille sødme bliver smukt indrammet af moden syre og småsalt mineralitet og løfter aromaerne af mandarin, pink grape og saftige ferskner. Blomstrende og så frugtmættet og saftig at det med denne vin i glasset er det nemt at forstå, hvorfor det ikke helt tørre udtryk stadig er tyskernes foretrukne. Også i det salte køkken.

Forførende som aperitif, men også bedste ven med sødmen fra grillede helt friske jomfruhummere og den dejlige rejemad, der følger som belønning efter møjsommeligt pilleri, hvor man nemt risikerer, at der går synk i flasken inden der kommer top på rejemadden. Men det standser ikke her: Nede i Sydtyskland får vine som denne også lov til at håndtere både svinekoteletter og grillede bøffer.