Med inspiration fra André Ostertag og Patrick Meyer (grundlæggeren af den såkaldte nye bølge (Père de la Nouvelle Vague) og den ene af de 4 mytiske musketerer (Les Quatre Mousquetaires)), omfavner Lucas Rieffel sammen med vennerne og bysbørnene Catherine Riss og Jean-Pierre Rietsch naturvinsbevægelsen i Alsace, og begaver os med en kollektion, som ikke lige sådan lader sig sætte i bås. Slet ikke fordi Lucas Rieffel de senere år er begyndt at eksperimentere med modning i ældre fade frem for i rustfrit stål hvilket i kombination med den meget beherskede svovlanvendelse har trukket vinenes profil i en lidt mere æblet og oxidagtig retning.

Det gælder og denne Riesling fra parceller på den ikke videre kendte men alligevel ikoniske sydvendte Grand Cru skråning Wiebelsberg, der rejser sig stejl oppe bag Andlau. De 12,5 ha. blev allerede omtalt som et af de ypperste voksesteder i Jean-Louis Stoltz’ ”Ampélographie rhénane” i 1852, og siden har vinbønderne på Wiebelsberg i 2 omgange positioneret sig som frontløbere. Først i 1960’erne, da de enedes om at Wiebelsberg skulle helliges druen Riesling (en beslutning som respekteres den dag i dag), og siden i 1983, da de enestes om at indsatsen mod plantesygdomme og insekter over alt skulle være bæredygtig funderet på en økologisk og biodynamisk tilgang til arbejdet på skråningen.

Høsten er manuel og druerne transporteres de 2 km. frem til kælderen i Mittelbergheim i 30 kilos plastkasser. Her sker der en soignering af klaserne forud for et langsomt helklasepres hvorefter mosten får lov til at sætte sig i nogle dage inden den fyldes på brugte Bourgognefade og forvandles til vin uden fremmede gærstammer og uden temperaturkontrol. Herefter hviler vinen sur Lie i 16 måneder eller indtil Lucas Rieffel finder, at den er klar til at møde flasken uden klaring eller filtrering. Dette er altså ikke blot vin fra økologiske druer, men også vin uden tilsat sukker og/eller syre, uden tilsatte enzymer og med så beskeden svovltilsætning, at den lander i naturvinsfamilien.