Zind-Humbrecht, Muscat de Turckheim 2020

250.00 kr.
Bliv medlem
Optjen 5% i rabatpoint på dine køb.

Zind-Humbrecht, Muscat de Turckheim 2020

category label Øko

Zind-Humbrecht, Muscat de Turckheim 2020

Om produktet

En charmetrold med åben, blomstret duft men letbenet og elegant med kun 11,9% alkohol, god syre og lidt tannin fra skindet på de meget små og aromakoncentrerede druer. Helt tør og klar til at nyde nu (2020). En flot ledsager til fx. salater, asparges og lettere skaldyr.

De 39 år gamle vinstokke vokser på en blanding af grus, sand og aflejringer fra Fecht-floden lige syd for vingården. Det er 85% Muscat d'Alsace og 15% Muscat Ottonel. Druer med både lyse og farvede skind er vinificeret sammen. Med Olivier's specielle, meget langsomme og nøjagtige presseteknik, undgår han netop, at vinen tager farve fra drueskindene.

Muscat er en af verdens ældste druer og findes i et utal af variationer. Muscat d'Alsace hører til de gamle typer, også kalder Muscat a Petit Grains. Den har høj resistens mod tørke og varme og bevarer god syre, mens Ottonel er en krydsning fra 1852, som har en lysere drueskal, er lettere og frisk, hvis den høstes tidligt. Muscat formår at være både let og luftig men samtidigt aromatisk udtryksfuld; i de bedre udgaver med druenær duft, citrus, blomst muskatnød og honningtoner, også i tør udgave. Den er fantastisk som aperitif, til en ikke for barskt krydret asiatisk ret, salater og skaldyr. Her i helt tør udgave fra en af verdens bedste håndværkere i hvidvinsfaget, der mestrer at afstemme det aromatiske og det elegante i en vintype, der altid er en spændende balanceakt.

Serveringsforslag

Aperitif
Vegetarretter
Skaldyr

Anbefalinger

Grønne vine

Frisk & aromatisk
Vine med stor friskhed og sprød syre, som suppleres af et tydeligt aromabillede. Vinene er lette, saftige og fungerer godt til lette retter med fisk, skaldyr og vegetariske alternativer. Grønne vine kommer typisk fra kølige vinområder.
Aromaer Æbler, pærer, melon, kvæde, passionsfrugt, stikkelsbær, blomster, græs, hvide ferskner, hvid peber, lime, citron og mineraler.
Vinområder Tyskland, Norditalien, Alsace, Loire, Chablis, Rias Baixas, Vinho Verde, Østrig og Chile.
Druer & typer Riesling, Sauvignon blanc, Albariño, Pinot grigio, Pinot blanc, Sylvaner, Grüner veltliner, Chenin blanc (loire) og Torrontes.

Rosa vine

Frugtig & sød
Vine med en sødlig og moden frugtprofil. Vinene domineres af den sødme, der pakker vinen ind, og som gør den velegnet til desserter eller aperitif. Rosa vine kan komme fra hele verden, da det, der definerer dem, er deres restsukkerindhold. Rosa vine kan have flere farver, fordi de indikerer sukkerindholdet i vinen.
Aromaer Honning, modne tropiske frugter og blomster.
Vinområder Hele verden.
Druer & typer Gewurztraminer, Riesling og Muscat.