Dette er muligvis en af de sidste vine fra den perfektionistiske næsten excentriske Jean-Pierre Cournut på Château de la Maltroye. I hvert fald kunne Bourgogne eksperten Bill Nanson, der i den grad plejer at have fingeren på pulsen i sin Burgundy Report, kort før høsten i 2023 viderebringe, det han kaldte lidt mere end rygtet om, at Jean-Pierre Cournut havde opgivet selv at få plukket sine druer, og at hele høsten ville blive overladt/solgt til Pierre-Yves Colin-Morey og Pierre Vincent Girardin.  

Jean-Pierre Cournut, der oprindeligt er uddannet ingeniør og i en årrække arbejdede for Dassault-Aviation, kom hjem til gården i 1993 og har siden brugt sin viden fra sit fag til at implementere en række tekniske forbedringer i kælderen og trække produktionen i en mere bæredygtig retning, og i hele det nye millennium har pilen kun peget i en retning for Château de la Maltroye, og det var opad. Der manglede bare en enkelt lille brik før kabalen ville gå op på smukkeste vis: En next generation, der var interesseret i at løfte livsværket videre.

Det er således en af de mest respekterede, mest perfektionistiske og detaljeorienterede vinmagere på hele Côte-de-Beaune, som hermed måske har leveret sin sidste kollektion, og så er det jo smukt, at vinene nok engang glimter hele vejen oppe fra den næsten uopdrivelige Grand Cru fra nogle få rækker med oldgamle vinstokke på selve Bâtard-Montrachet marken og ned til denne Aligoté, som indleder festen.

"Ned til" skriver vi, fordi Aligoté er det noget mindre prestigefyldte medlem af Pinot-familien, som ofte kultiveres på steder, hvor man ikke ville lykkes med Chardonnay og Pinot Noir. Sådan er det næsten også med denne Aligoté, hvor frugten er hentet fra en håndfuld små parceller på til sammen 0,9 ha., der alle ligger ned til D974 landevejen lige udenfor Chassagne-Montrachet appellationen. Men den store forskel er, at der er tale om vinstokke plantet i 1950'erne og 1970'erne samt at Jean-Pierre Cornut tager sine Aligoté druer lige så alvorligt som Chardonnay druerne på Premier Cru markerne. Det vil sige uden eller med meget beskeden anvendelse af herbicider, insekticider og fungicider og med hård beskæring af vinstokkene for at få den bedst mulige koncentration og kvalitet i frugten.

Høsten er manuel og der sker en soignering af klaserne både i vinmarken og oppe på vingården inden de hele klaser presses og efter en kold prefermentering forvandles til vin i rustfrit stål ved en temperatur, som aldrig får lov til at overstige 20 grader. Derpå fadmodning i 10-12 måneder (ingen nye fade) med et batonnage regime, der varierer afhængig af årgangen og smagninger af vinen i de enkelte fade frem mod en let filtrering, sammenstik af den endelige cuvée og aftapningen på flaske.